Europa var den første region i verden, der startede nanovidenskabelig forskning. Men da der ikke var noget EU at koordinere og planlægge på daværende tidspunkt, førte den manglende finansielle bistand og den dermed forbundne ledelsesstøtte i forskningens tidlige fase til problemet med patenterhvervelse. På mange hindringer udsendte Europa-Kommissionen (EF) i maj 2004 en række projekter om nanoteknologi til den europæiske region og det internationale samfund for at erklære, at Europa er fast besluttet på at forbedre nanoteknologiens konkurrenceevne.
EU opdeler sine planer i fem hovedområder: forskning og udvikling (F&U), infrastruktur (infrastruktur), almen uddannelse og erhvervsuddannelse (almen uddannelse og erhvervsuddannelse), innovation (innovation) og social dimension (samfundsmæssig dimension).
Hvis EU's plan kan fremmes med http://baike.baidu.com/edit/%E7%BA%B3%E7%B1%B3%E6%8A%80%E6%9C%AF/144920, forventes den at generere et tocifret milliardbeløb i økonomiske indtægter for Europa i 2010. Europa-Parlamentet understregede også, at bevidstgørelse af offentligheden om nanoteknologi også er en del af den overordnede nanoudviklingsplan. Desuden er folkesundhed, sikkerhed, miljøspørgsmål og forbrugerbeskyttelse også omfattet af dette spørgsmål. På nuværende tidspunkt er nanovidenskab og nanoteknologi stadig nye områder inden for F&U, og de objekter, der skal løses og undersøges, findes alle i atomernes og molekylernes hierarki. Anvendelsen af nanovidenskab i de kommende år er meget forventet, og den vil helt sikkert få en betydelig indvirkning på alle teknologier. I fremtiden vil forskning og udvikling af nanoteknologi også medføre store ændringer inden for menneskers sundhed, fødevarer, miljøforskning, informationsvidenskab, sikkerhed, ny materialevidenskab og energilagring. I sjette fase af den rammeplan (RP6), som EU gennemførte fra 2004 til 2006, var finansieringen af forskning og udvikling af nanoteknologi og nye materialer på ca. 1,3 mia. Samtidig agter Europa-Parlamentet for at konsolidere og styrke forskningen i alle EU's medlemsstater inden for nanovidenskab at indkalde eksperter fra den private sektor og andre enheder for at skabe konsensus i planlægningen for at styrke EU's overordnede forskningsfelt på dette område.